Ansvar for struktur og retning med 7-fasemodellen
Vi har med vores mange års erfaringer udviklet vores egen syv fase model, som er et udviklings- og styringsredskab. Modellen hjælper med at klarlægge den enkelte borgers recovery proces og dermed tilrettelæggelsen af den rehabiliterende indsat.
I arbejdet med rehabilitering og recovery kan man ikke arbejde lineært. Ligeledes skal modellen heller ikke ses, som et redskab til at arbejde lineært, men som et redskab til at skabe overblik og tilrettelægge indsatser, som skal styrke den enkeltes recovery proces. Dette arbejde kræver, at man arbejder dynamisk og fleksibelt med udgangspunkt i den enkelte borgers behov for støtte og udvikling. Man må forvente at rykke tilbage og rundt i mellem faserne undervejs i udviklingsarbejdet, alt efter borgerens behov. Opstår der en oplevelse af, at udviklingen går i stå, må man overveje om der er behov for at gå tilbage i faserne. Muligvis er der brug for at styrke relationen og tilliden mellem borgeren og den fagprofessionelle.
Modellen hjælper med andre ord den fagprofessionelle med at tage ansvar for struktur og retning i borgerens recovery proces. Den styrker den fagprofessionelles faglighed og bevidsthed i arbejdet. Ikke mindst giver den et helikopterblik over borgens udvikling, således at den fagprofessionelle bedre kan definere hvordan indsatsen skal tilpasses borgerens parathed i forhold til arbejdet med recovery.
7-fasemodellen bygger på organisationens fire værdigrundlag
Pædagogisk handleplan
Vi tager altid afsæt i den kommunale handleplan og vores pædagogiske handleplan, ud fra en kognitiv miljøterapeutisk- og recovery orienteret tilgang.
Desuden gør vi brug af terapeutiske arbejdsredskaber som er specifikt orienteret mod at øge motivation i forhold til de håb, drømme og ønsker borgerne har for deres liv og fremtid. Dette gør vi med med afsæt i de metoder og det menneskesyn, der praktiseres i Motivational Interviewing, også kaldet MI, som vi er uddannet i.
Aftenklubben
I Aftenklubben Egebo er der fællesspisning hver mandag og torsdag aften. Derefter er der social hygge frem til kl. 21. Der kan planlægges ture ud af huset samt øvrige fællesaktiviteter. Aftenklubbet er et tilbud under Dagcentret.
I Egebo har vi mere end 35 års erfaring, og vi er stolte af at kunne sige at vores borgere er fantastisk glade for tilbuddet, hvilket også afspejles i vores årlige feedback i Socialtilsynets kvalitetsrapport.